24. aug. 2026

Hvordan er det at arbejde som producer i Danmark?

Dansk Producerforbund gennemfører sin årlige undersøgelse af produceres arbejds- og lønvilkår. Vi håber, at du vil dele dine erfaringer og være med til at give et aktuelt billede af branchen.

Billede til nyheden Hvordan er det at arbejde som producer i Danmark?

Dine svar giver os vigtig viden om, hvordan producenternes arbejdsliv udvikler sig. Den viden bruger vi, når vi vejleder medlemmer og arbejdsgivere og arbejder for bedre vilkår i branchen.

I år er din besvarelse ekstra vigtig. Resultaterne skal blandt andet bruges i arbejdet med de aftaler, der sætter rammerne for løn og arbejdsvilkår.

Når du deltager, er du med til at:

synliggøre de vilkår, som producere arbejder under i dag

påvirke fremtidens rammer i branchen

styrke arbejdet for gode og fair arbejdsforhold

Deltag i undersøgelsen her

Du kan svare til og med mandag den 7. september 2026.

Hjælp os med at nå bredt ud

Kender du andre producere eller studerende på relevante uddannelser? Del meget gerne undersøgelsen med dem. Jo flere der deltager, desto bedre et billede får vi af branchen – og desto stærkere står vi i arbejdet for gode vilkår.

Tak, fordi du deler dine erfaringer.

Relaterede nyheder