Dansk Producerforbund råber vagt i gevær, fordi producerarbejdet fortsat behandles som en usynlig mellemregning, selv om det er helt afgørende for, om danske produktioner faktisk kan udvikles, finansieres og gennemføres med kvalitet.
Politikerne taler om indhold – men glemmer dem, der skal skabe det
I dansk mediepolitik er der en tilbagevendende fejl, som alt for få taler om: Politikerne diskuterer gerne, hvor meget dansk indhold vi skal have, hvordan public service skal udvikles, og hvordan børn og unge skal møde flere originale danske fortællinger. Men alt for sjældent diskuterer man, hvad der faktisk får film- og tv-branchen til at hænge sammen.
Set fra Dansk Producerforbunds side er det et grundproblem i den måde, mediepolitikken bliver tænkt på.
For producerarbejdet ligger midt i det hele. Det er her kreativ udvikling, finansiering, koordinering, bemanding, rettigheder, budgetter og arbejdsmiljø bindes sammen. Et arbejde der stadig bliver mere og mere komplekst og tidskrævende. Alligevel er producerrollen stadig mærkeligt fraværende i politiske aftaler og støttekonstruktioner.
Når produceren gøres usynlig, bliver kvaliteten det næste offer
Det er ikke bare en symbolsk forglemmelse. Det har konkrete konsekvenser.
Når der ikke stilles klare krav om en gennemgående hovedproducer, og når producerarbejdet, der ligger i at opdyrke, udvikle og finansiere projekter, ikke bliver vurderet som en selvstændig del af indholdsproduktion, så svækker man i praksis de processer, som kvaliteten afhænger af. Derfor foreslår Dansk Producerforbund helt konkret, at næste medieforlig skal indeholde en eksplicit anerkendelse af producerrollen, og at støtte skal gøres betinget af, at der er tilknyttet en navngiven hovedproducer på linje med instruktør og manuskriptforfatter.
Det burde være indlysende, men i dag er det ikke sådan, systemet er skruet sammen.
Mere papirarbejde giver ikke bedre fortællinger
Tværtimod oplever mange producere, at de skal bruge mere tid i et system, hvor krav til strategier, dokumentation og administration vokser, uden at hverken løndækning eller reel anerkendelse følger med. Det er netop derfor, Dansk Producerforbund i sine anbefalinger opfordrer til, at regeringen undersøger, hvordan dokumentations- og rapporteringsskrav påvirker produceres arbejdsvilkår. For hvis politikernes svar på enhver udfordring er endnu flere krav, uden blik for hvem der skal bære dem, bliver resultatet let mindre tid til udvikling af de fortællinger og de bæredygtige produktioner, som kan fastholde dansk indholds styrke.
Man kan ikke bestille kvalitet uden at betale for arbejdet bag
Dansk Producerforbund foreslår, at udviklingsstøtte fremover skal indeholde særskilte producermidler, der dækker den del af arbejdet, som relaterer sig til udvikling, finansiering og koordinering. Det er en vigtig pointe, fordi producerarbejdet alt for ofte bliver behandlet som noget, der betales af produktionsbudgettet, eller et overskud, selvom de færreste projekter opnår nogen af delene. Men hvis politikerne ønsker stærke danske film, serier, dokumentarer og underholdningsformater, kan de ikke blive ved med at behandle den centrale udviklingsproces bag produktionerne som frivilligt arbejde, hvor almindelige arbejdsbetingelser ikke gælder.
Derfor handler det kommende medieforlig heller ikke kun om penge. Det handler om, at støtte en bæredygtig struktur for branchen.
Næste kulturminister må vælge: flotte ord eller reel forandring
For Dansk Producerforbund er pointen enkel: Næste medieforlig bør ikke kun handle om, hvor meget dansk indhold politikerne vil bestille. Det bør også handle om, hvorvidt de endelig er klar til at tage den faglighed alvorlig, som gør indholdet muligt.
Hvis ikke, risikerer vi igen et medieforlig, der taler varmt om kvalitet og kvantitet, men fortsat overser den funktion, der skal gøre produktionerne bæredygtige i virkeligheden.
Så den næste kulturministers første opgave er ikke bare at formulere nye ambitioner. Den er at sikre, at dansk mediepolitik fokuserer på producerarbejdet som et redskab til at udvikle fremtidens danske indhold og en bæredygtig branche.
Det er på tide, at det arbejde bliver set for, hvad det er: en forudsætning for, at dansk indholdsproduktion overhovedet kan lykkes.
